Fremkomsten af kvantecomputere lover at revolutionere globale industrier, men den medfører også hidtil usete trusler mod nutidens cybersikkerhed. Traditionelle krypteringsmetoder, som tidligere blev anset for at være sikre, risikerer at blive brudt, hvilket tvinger virksomheder til at gentænke, hvordan de beskytter data og driftskritiske systemer. I februar 2025 forbereder førende aktører sig allerede på overgangen til post-kvante-sikkerhedsrammer.
Kvantecomputere kan behandle enorme mængder data samtidigt ved hjælp af superposition og sammenfiltring. Dette truer med at underminere RSA- og ECC-kryptering, som sikrer størstedelen af digital kommunikation. Algoritmerne bag disse standarder er afhængige af vanskeligheden ved at faktorisere store tal—noget kvantecomputere vil kunne udføre på få minutter ved hjælp af Shors algoritme.
For virksomheder betyder det en akut risiko: krypterede kundeoplysninger, kontrakter og intellektuel ejendom kan blive kompromitteret. Selv data, der er krypteret i dag, kan blive opsnappet og gemt af ondsindede aktører til senere dekryptering—et koncept kendt som “høst nu, dekryptér senere”.
Per februar 2025 har brancheeksperter observeret stigende antal kvantebaserede angreb i kontrollerede miljøer. Selvom storskala angreb endnu ikke er muligt, kræver kvanteudviklingens tempo, at virksomheder handler proaktivt.
Organisationer, der er afhængige af cloudtjenester, finansielle systemer eller digital identitetsvalidering, er særligt udsatte. Hvis kryptering svigter, svigter også tillidsgrundlaget i den digitale økonomi. Banker kan ikke længere garantere integriteten af transaktioner, og sundhedsdata kan blive lækket i stor skala.
Reputationsskader er lige så alvorlige. Kunder og interessenter forventer ansvarlig risikohåndtering. ENISA rapporterede i februar 2025, at modstandsdygtighed overfor kvanteangreb nu er et krav i flere EU-regler.
Forsikringsselskaber revurderer deres modeller. Fremtidige policer kan ekskludere dækning af kvantebetingede brud, medmindre visse sikkerhedsforanstaltninger er implementeret. Det lægger pres på ledelser og CISO’er for at integrere kvanteberedskab i deres strategier.
For at imødegå disse trusler har forskningsinstitutioner og myndigheder intensiveret arbejdet med at udvikle post-kvante-krypteringsstandarder. NIST har i februar 2025 frigivet udkast til standarder for sikre algoritmer som CRYSTALS-Kyber og CRYSTALS-Dilithium.
Disse algoritmer er modstandsdygtige over for både klassiske og kvantebaserede angreb. Virksomheder som IBM og Microsoft har allerede integreret dem i deres cloudinfrastrukturer og tilbyder dermed sikre løsninger uden store driftsændringer.
Udfordringerne består dog stadig. Post-kvantealgoritmer kræver flere ressourcer og større båndbredde. Overgangen involverer også nøgleadministration, autentifikationsprotokoller og hardwareopgraderinger.
Første skridt er at udføre en kvante-risikovurdering og identificere systemer, der bruger sårbar kryptering. Kritiske aktiver skal prioriteres, og kvantesikre alternativer bør testes i kontrollerede miljøer.
Næste trin er at opdatere PKI-systemer og digitale certifikater. Det er vigtigt at samarbejde med leverandører, der er i tråd med NIST’s anbefalinger og tilbyder værktøjer til migrering.
Uddannelse spiller en nøglerolle. IT-teams skal have forståelse for kvanteimplikationer og være rustet til at håndtere den kommende overgang. Eksterne sikkerhedsrevisioner kan styrke processen.
Kvantebaserede trusler overskrider brancher og landegrænser, og derfor er globalt samarbejde afgørende. Offentlige og private aktører danner i stigende grad alliancer for at dele viden og teknologiske fremskridt.
EU’s Digital Europe-program har afsat midler til kvantesikring af SMV’er. I Japan samarbejder NICT med telekommunikationsselskaber for at udrulle sikre kommunikationsprotokoller.
Langsigtet bør virksomheder anvende en lagdelt strategi, der inkluderer kvantenøgle-distribution, hybride krypteringsmodeller og kontinuerlig overvågning af trusselsbilledet.
Forberedelse på kvantecomputere er ikke fremtidsmusik—det er en aktuel nødvendighed. Virksomheder, der handler nu, beskytter ikke kun deres data, men positionerer sig som frontløbere i cybersikkerhedens næste fase.
Per februar 2025 har pionerer allerede igangsat kvantesikre netværk og nyder øget tillid fra kunder og partnere. Det skaber konkurrencemæssige fordele, særligt i finans, tele og kritisk infrastruktur.
Ved at adoptere en tilpasningsdygtig og samarbejdsdrevet tilgang kan virksomheder navigere sikkert gennem kvanteæraens sikkerhedsudfordringer.